Tranåsskolen
Tranåsvej 10, 9300 Sæby
Mobilnr.: 26 64 64 38
Skolen henvender sig til elever, som har brug for et anderledes skoletilbud. Dagligdagen er meget struktureret med morgensamling, undervisning i almene fag og værkstedsundervisning. Der er gode muligheder for at indgå i praktikforløb på omkringliggende virksomheder. Ved optagelse på skolen orienteres forældre og elev om afvikling af prøver.
Målgruppe: Elever i 8. - 10. klasse, som har brug for et anderledes skoletilbud.
Antal elever: Skolen er normeret til 12 elever.
Skoledag: Skoledagen er fra kl. 8.00 - 14.00.
Tranåsskolen følger ferieplanen for folkeskoler i Frederikshavn Kommune.
Skolernes ferieplan
Tranåsskolen har en antimobbestrategi, som beskriver skolens arbejde med trivsel,
fællesskab og forebyggelse af mobning.
Antimobbestrategi
Betingelser
Tranåsskolen er et frivilligt tilbud og følgende betingelser skal opfyldes for at være elev på skolen:
- Man skal være positiv indstillet i forhold til at gå på skolen, og være parat til at tage ansvar for sin skolegang. Man skal aktivt deltage i de aktiviteter, der foregår, og man skal samarbejde med skolens øvrige elever og personale.
- Der stilles krav til opførsel. Det er vigtigt at være en god kammerat, at tage hensyn til andre og at kunne vise tolerance. Mobning tolereres ikke og vi forventer, at der vises ansvarsfølelse overfor omgivelserne.
- Det forventes, at man møder hver dag. Ved fravær kontaktes skolen den første dag, og der bliver ført kontrol med den enkelte elevs fremmøde.
Afgangsprøver og ungdomsuddannelser
Målet med et forløb på Tranåsskolen er, at støtte eleverne i at blive parate til uddannelse f.eks ved en naturlig overgang til 10. klassecenter Frederikshavn. Her vil der være mulighed for gennemførelse af folkeskolens afgangsprøver, således at eleven sikrer sig adgang til ungdomsuddannelserne.
Afgangsprøver efter 9. kl. afvikles i et samarbejde mellem distriktsskolen og Tranåsskolen.
Udarbejdelse af elevens uddannelsesplan sker i tæt samarbejde med UE Frederikshavn.
Kontakt
Jes Blæhr
Telefon: 24 64 64 38